Sortere, svede og slappe af  Udskriv 

- med personlig planlægning, fysisk træning og afspænding

Egentlig drømmer du om ro og afslappet fred...  Men hjertet hamrer, du styrter af sted, du glemmer lidt for meget – måske er du begyndt at vrisse lidt rigeligt. Du ved godt at det er nu du skal sætte ind og gøre noget aktivt for at imødegå stressfaktorerne.

Sådan er kurset 
Her handler det om at få hoved, krop og handlinger til at arbejde i samme retning! Det nytter ikke kun at kunne styre en smart kalender i din hverdag. For at skabe en balanceret hverdag er det nødvendigt at tage fat på treklangen: sortere, svede og slappe af. Altså at få konkrete værktøjer til at planlægge effektivt, træne kroppen og aktivt at spænde den af igen.

Kurset veksler mellem teori, masser af praktiske øvelser med hardcore planlægning, men også med praktiske øvelser for både krop og sjæl. Målet er at du bliver inspireret til at skabe en effektiv og balanceret hverdag. Og resultatet er at du får overblik, kan handle og prioritere – og vælge det der skal til for at undgå at havne i den farlige stressfælde.

Indhold og konkrete værktøjer 

  • Din effektivitet og dine arbejdsvaner
  • Kend symptomerne på stress
  • Hvorfor får vi stress?
  • Coping-strategier – hvordan tager du tilværelsen?
  • Undgå stress med de 3 S’er
    • Sortere
        - Styr tidsrøverne
        - Den enkle og effektive planlægning 
        - Metoder til at skabe overblik 
        - Prioritér efter tid og vigtighed
    • Svede
        - Op på Swiss-bolden - få blodet til at rulle        
        - Sjove motionsformer i hverdagen    
         
    •  Slappe af
        - Spænd af - zone for zone
        - Slap af på 10 nye måder 
  • Stress-management – ta’ hånd om din situation
  • Antistress-handleplan og personlige mål

 

Hvem kan deltage

Alle der:  

  • har behov for at kunne planlægge effektivt i hverdagen
  • vil lære at takle stressbelastninger før det bliver et problem
  • allerede har mærket de første ubehagelige symptomer på stress.

 

Vi skræddersyr kurset til deltagerne, og spørger til forventninger og behov før kurset. Det er med til at sikre at alle får højt personligt udbytte af kurset.

 

Varighed

Vi kan gennemføre kurset på en, to eller tre dage efter behov.
På en dag får I et koncentreret kursus med højt tempo dagen igennem.
På to dage er tempoet stadig højt, men der er tid til refleksion og træning af de nye værktøjer. Der er også mulighed for at inddrage en tredje kursusdag til opfølgning på jeres stresshåndtering, fx 3 måneder efter kurset.

 

Materialer

På kurset får du:  
·      Bogen "Planlæg bedre - få mere tid"
·      Dvd med zoneøvelser    
·      PrioPlade
·      Mind Map-penne
·      Øvelser
·      Adgang til hjemmeside med modeller og skabeloner
·      E-learning-moduler til at fastholde de nye gode vaner

Undervisere

Mariann Bach Nielsen 
Nadia Lyduch

Er du interesseret? 
Vil du vide mere om kurset, er du velkommen til at kontakte os via Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller på telefon 43 60 00 76. 

 
  

Hold fast i de gode vaner

Følg op efter kurset

Vi har god erfaring med en opfølgningsdag efter en periode på fx to måneder for at holde fast i de nye gode vaner. 

Personlig coaching

Vi kan også give personlig og individuel coaching på den personlige målsætning. 

 

Følg op med e-learning

Vi tilbyder nyudviklede e-learning-moduler som du kan benytte efter behov efter kurset. Nu kan du i ro og mag sidde ved din computer når det passer dig -og klikke ind på et par inspirerende moduler om personlig planlægning.